Herregårdshaven med tilhørende alléer er anlagt efter J.F. Classens erhvervelse af godset i 1768. De første kendte haveplaner stammer fra 1787 ved landskabsgartner J.L. Mansa i delvis engelsk landskabelig havestil.
Mansa var kommet til Danmark fra Tyskland i 1760’erne og udførte som en af sine første opgaver herregårdshaven på Fuglsang.
På Corselitze var haven af beskeden størrelse. Den blev udformet som et firkantet anlæg i forlængelse af den nyrestaurerede hovedbygning med et bassin foran og aksefaste alléer. Mansas anlæg indeholdt således nogle af barokkens rette linjer samtidig med, at det andre steder løstes mere op med landskabeligt slyngede stier og kanaler. Resterne af den struktur, som Mansa i slutningen af 1700-tallet udlagde i haven kan stadig fornemmes.
J.F. Classen opholdt sig på Corselitze i sommerperioden og satte især pris på tiden med kirsebærtræernes blomstring og frugtsætning. I 1783 plantedes 1.000 æble- og pæretræer, 300 blomme- og kirsebærtræer, vinstokke m.v. og der anlagdes nyttehave.
Omlægning i 1828
I 1828 engageredes den unge landskabsgartner Rudolph Rothe til at forestå en omlægning af haven. I Rothes plan var tværalléerne fjernet, og beplantningen betydeligt udtyndet og mere koncentreret omkring hovedbygningen.
Centralaksen blev sløret ved at fjerne allétræerne punktvis og i grupper, hvorefter der ledtes slyngede stier imellem dem. Søen foran hovedbygningen fik omtrent sit nuværende irregulere forløb med broer i hver ende og afledning til en sø og en mindre kanal.
Haveanlægget rummede desuden en iskælder og 2 bastioner i den vestlige del. Siden er haven indrammet af en havemur med espalier af frugttræer mod nordvest samt et smukt rosenbed med mange forskellige sorter og afgrænsende lavendelkant.
Den romantiske have
Mange af den romantiske haves træk er stadig dominerende i dag. Den aksefaste allé ud for hovedbygningen er således ’sløret’ af større solitærtræer af eg og platan. Tilstødende græsarealer er løbende suppleret med blomstrende træer og buske, som tulipantræ, japanske kirsebær, trompetkrone, paradisæbler og rhododendronbusketter, og man ledes stadig rundt via mange slyngede stier.
I 1970’erne erstattedes nyttehaven i den sydlige del med en nyplantning, hovedsagelig med nåletræer, et såkaldt pinet, og tennisbanen flyttedes til den nuværende placering. Herved kom havens samlede areal op på knap 4 ha.
I 1990’erne måtte en væsentlig del af havens større træer af elm fældes på grund af elmesygen. Haven har derfor i dag et langt mere åbent præg end det oprindelige historiske haveanlæg, men det tilstræbes fortsat via etablering af nye busketter og trægrupper at tilføre haven et varieret oplevelsesforløb af åbne og lukkede rum, som det oprindelig har været tænkt.
Fornyelse af stauderhaven og rosenhaven
Inden for de seneste 10 år er der foretaget markante ændringer. Den eksisterende staudehave er renoveret med så vidt muligt lavere sorter af eksisterende arter, der ikke kræver opbinding. Endvidere er der tilført helt nye nye sorter for at forlænge blomstringstid , udfylde bund samt skabe en fast kantbegrænsning omkring bedene. Der er opstillet nye rosenbuer med eksisterende og nye slyngroser langs sider i staudehaven, og ved ender af disse er der opsat granitbænke og læskærme beklædt med vedbend.
Rosenhaven er fuldstændig omlagt, da de gamle roser ikke trivedes på grund af stående vand i jorden. Der er nu etableret hævede, cirkulære bede med afgrænsende jernkanter, hvor de nyplantede, duftende roser, der alle stammer fra vores lokale rosengartner ”Æblehaven”, stortrives.
Rosenhaven er omgivet af grønne læskærme og udgør således et dejligt lukket haverum, hvor man i ro og mag kan nyde planter og stilhed. Der findes en plan med navne på de forskellige sorter centralt i rosenhaven.
Alléerne
I 2017 er den godt 100 år gamle kastanjeallé, der oprindelig afgrænsede nyttehaven mod syd, ryddet på grund af sygdom. Der er også i år plantet en lindearkade på hver side af den hvide havemur langs vej til opstramning og afgrænsning af haverummet indenfor. Lindearkaden er opført med midler fra Gotfred Birkedal Hartmanns Familiefond. Se evt. www.gbhf.dk.
I 225 års jubilæumsåret 2017 fuldføres endvidere projekt med udskiftning af de delvis oprindelige alléer mod vest, nord og øst med nye lindetræer fra Birkholm planteskole i Allerød.
Driften af herregårdshaven har i nyere tid været forestået af gartner Svend Ambus fra 1967 – 2005 og derefter af gartner Eva Foged med faglig bistand af Fideicommisets konsulent landskabsarkitekt Kirsten Jensen, Søllested.
