Det Classenske Fideicommis’ ejendomme i Amaliegade, København, består af den oprindelige Jan van Ostens Gård opført i 1750’erne. Dertil kommer en række baghuse og nogle rækkehuse ud mod Toldbodgade.
Amaliegade 40-42, Jan van Ostens Gård
Amaliegade 40-42 kaldes også Jan van Ostens Gård. Bygningen er opført i 1756 af tømmerhandler Jan van Osten efter tegninger af arkitekten Nikolai Eigtved. Dens udsmykninger mod gaden med lisener fra tag til sokkel afspejler det overfor liggende Frederiks hospital.
J. F. Classen købte Jan van Ostens Gård i 1772 og boede dels der og dels på Arresødal i Nordsjælland indtil sin død i 1792.
Sidehuset og bagbygningerne blev opført samtidig med hovedhuset, og sidehuset blev forlænget med to fag i 1866-68. Baghuset blev tegnet af arkitekt Frederik Vilhelm Tvede og føjet til ejendommen i 1869-70.
Frederik Vilhelm Tvede var husarkitekt for Det Classenske Fideicommis og i 1873 tegnede han de engelske rækkehuse (fredede i 1977-78), der afslutter Fideicommisets kompleks mod Toldbodgade. Disse rækkehuse solgte Fideicommiset i 1970’erne.
Fredet i 1951
Bygningskomplekset blev fredet i 1951 med en udvidelse i 2008. Ved en gennemgang af bygningerne af Kulturstyrelsen i 2013 blev fredningsbestemmelserne yderligere beskrevet.
Styrelsen fremhæver ejendommens miljømæssige, kulturhistoriske og arkitektoniske værdier som begrundelser for fredningen. Det hedder således bl.a.: “Den arkitektoniske værdi ved Jan van Ostens Gård knytter sig i det ydre til dobbelthusets stramt symmetrisk og taktfast opbyggede gadefacade, der ved sin anselige længde og højde gør, at denne bygning hører til blandt de mest imponerende i Amaliegade”.
Det Classenske Fideicommis flyttede i 1970’erne hele sin administration til Corselitze Gods på Falster. Ejendomskomplekset har siden været udlejet til en blanding af erhverv og privat beboelse. Der er indenfor de seneste 10 år foretaget betydelige renoveringsarbejder på ejendommen for i alt 30 mio. kr. herunder tagudskiftning og efterfundering af den oprindelige pælefundering.
Amaliegade 38, Det Classenske Bibliotek
Da general J. F. Classen døde i 1792, stiftedes Det Classenske Fideicommis jf. ønsker i hans testamente. I spidsen for den nyoprettede fond stod hans lillebror, Peter Hersleb Classen (den Ældre).
På det tidspunkt havde J. F. Classen opbygget en betydelig bogsamling på over 20.000 bind. Det var hans ønske, at der skulle bygges et bibliotek, der kunne supplere Københavns to andre store biblioteker, Universitetsbiblioteket og Det Kongelige Bibliotek.
P. H. Classen stillede sig i spidsen for projektet og tegnede selv biblioteket og sørgede for dets opførsel 2 år efter generalens død i 1794. I 1838 anmodede Litteraturselskabet om tilladelse til at flytte bogsamlingen til Det Kirurgiske Akademi i Bredgade. Dette accepterede Fideicommisets direktion, men betingede sig, at bøgerne fortsat var Fideicommisets ejendom, og at nye bøger skulle have dettes stempel.
Blot få år senere blev hele samlingen dog overdraget som gave til Universitetsbiblioteket og hensat på Trinitatis kirkeloft sammen med bibliotekets øvrige samling.
Det Classenske Fideicommis solgte biblioteksbygningen til staten i 1970’erne, og den rummede i en årrække Konservatorskolens bibliotek.
