Herregårdshaven blev anlagt i engelsk havestil i sidste halvdel af det attende århundrede af den senere berømte slotsgartner på Fredensborg, Johan Ludvig Manza, der havde sit virke på Fuglsang fra 1765 til 1784. De store linjer fra den tid er bevaret i stengærder og alléer samt enkelte træer.
I 1846 blev haven nyanlagt og udvidet af gartner C. Vesterby, der var gartner på Fuglsang i 50 år. Et stort areal ud mod Nysted landevejen blev inddraget under haven, og grupperne med Thuja og Cypres blev anlagt i 1871.
I havens nordøstlige hjørne ligger, omgivet af voldgrave, hovedbygningen, der er opført i 1867-69 i historicistisk stil.
Omkring 1970 byggedes værelsesfløjen, Reden, i havens nordlige del.
Et kulturcenter
Herregårdshaven er i dag en del af det samlede kulturcenter på Fuglsang, der omfatter det nyopførte Fuglsang Kunstmuseum (2008) ved arkitekten Tony Fretton og KUMUS (2016) i den tidligere forpagterbolig. Anlægget bindes sammen af gårdrummet, der er tegnet af landskabsarkitekt Torben Schønherr i forbindelse med anlæggelse af kunstmuseet.
Det samlede haveanlæg udgør godt 7 ha. I den sydlige del af herregårdshaven fortsætter stiforløbet i haven i Askelunden, der er del af en samlet parcelskov, Hestekobbel Skov, syd for Fuglsang. Stien fortsætter til den fredede strandeng, Skejten ved Guldborgsund. Nord for KUMUS ligger Gammelholm, der rummer en privat begravelsesplads for familien Neergaard. Der henvises til vandretursfolderen Skejten/Fuglsang, der er tilgængelig på www.skovforeningen.dk.
En ægte herregårdshave
Herregårdshaven præges af de store plæner med mange gamle solitære træer og de slyngede gangstier samt stendigerne, der afgrænser haveanlægget mod markerne øst for mod Guldborgsund.
Træerne på den store plæne ud for hovedbygningen er såvel danske- som udenlandske arter. Særligt iøjnefaldende er den store Blodbøg, Avnbøg og Søjle-eg, de store hvide, røde og gule Kastanier, Platan, Robinie og Pagodetræ samt Trompetkronetræerne. Der kan læses mere om træerne i haven i turfolderen ’Oplev træerne i Fuglsang Have’, som fås på Kunstmuseet.
Thepavillonen
De mest karakteristiske haveelementer findes ved thepavillonen i haven. Pavillonen har en mere end 200 årig historie i haven. Den nuværende, fredede ottekantede bygning er opført ca. 1840. Ved den seneste restaurering i 1989 genskabtes pavillonen, som den må have set ud, da godsejer Neergaard giftede sig med Bodil Hartmann i 1885.
Farverne og dekorationerne er som da, og spåntaget blev nylagt med 11.000 spåner af thujatræ, der hver er slået på med 2 kobbersøm. Ved pavillonen ligger ”Katedralen”, der dannes af en kæmpethuja (Thuja plicata) fra 1871med utallige nedhængende grene, der har slået rod og er blevet opstigende. Træet omkranses af en senere randpantning af cypres, og derved opnås den helt særlige stemning i det afgrænsede rum.
Parterrebedet eller tæppebedet nord for katedralen holdes med sirligt klippede buksbomhække og blomstrende stauder (Blå og Hvid Salvie, Gul Skønhedsøje og Rød Alunrod). Syd for bedet findes en stor, opstammet Kristtjørn, der både i blomstringstiden og senere med de mange røde bær danner en smuk baggrund for tæppebedet.
Nord for Thepavillonen langs sti er der en mindre vold, hvor man om foråret kan nyde et blomstren-de flor af Påskeliljer, Tulipaner m.fl. og under de store Kastanier og Navr syd for pavillonen, tæpper af blomstrende Crocus.
Et andet vigtigt haveelement er havemuren midt i haven, der oprindelig afgrænsede nyttehaven i den sydlige del af haven. Muren er restaureret i 2014-16 og på sydsiden ses espalierer af frugttræer m.v. Nord for muren findes mere sjældne arter som Ægte Kastanie, Morbær, Valnød, Tulipantræ og Pagodetræ.
Voldgraven
Voldgraven rundt om hovedbygningen er oprenset i 2013 og stensætningen er repareret, så den fremstår med et stort åbent vandspejl. Voldgraven rummer en bestand af udsatte guldfisk og vildformen sølvkarusse samt store mængder frøer og snoge. I den sydlige del af haven ses desuden en stensat Åkandedam omkranset af buksbomhække, og ved overgangen til Askelunden mod sydøst, ”banansøen” og 2 mindre skovsøer. Ved den nordøstlige del af ”banansøen” kan man i maj-juni måned nyde det meget sjældne Duetræ samt et større Rhododendronbusket i blomstring.
Driften af haven har i nyere tid været varetaget af gartner Ernst M. Kristensen fra 1950’erne til 1995 og siden af gartner Bent Larsen. Landskabsarkitekt Jørgen Holm, Nyk. F. har været tilknyttet som konsulent i en lang årrække og afløstes i 2007 af landskabsarkitekt Kirsten Jensen, Søllested. Den daglige pasning foretages nu af Fideicommisets ansatte ved skovdistriktet.
