I middelalderen tilhørte Corselitze Kronen og lå i en landsby af samme navn. I 1425 blev gården overtaget af Laurids Falster. Slægten Falster ejede Corselitze i mange generationer, hvor gården gik i arv fra far til søn. Jens Falster døde som slægtens sidste mand i 1600 og havde ligesom sine forgængere været virksom i den danske konges tjeneste. Axel Brahe, som var bror til den berømte Tycho Brahe, kom herefter i besiddelse af Corselitze, som han i 1603 mageskiftede, dvs. byttede, til kongen mod gods på Fyn. I de følgende ca. 160 år var Corselitze – direkte eller indirekte – kongelig ejendom.
I 1604 fik enkedronning Sophie tildelt Corselitze som livgeding. Som enkedronning efter Frederik II (1534-1588) havde hun brug for en indkomst, og hun fik derfor indtægterne fra Corselitze. Corselitze var dog fortsat ejet af den danske konge. Da enkedronning Sophie døde i 1631 blev Corselitze forlenet til tronfølgeren, prins Christian, og efter hans død i 1647 til hans enkeprinsesse, Magdalene Sibylle.
I 1661 pantsatte den danske kong Frederik III (1609-1670) Nykøbing len til dronning Sophie Amalie, som han på grund af svenskekrigenes omkostninger måtte låne penge af. Ved kongens død i 1670 beholdt Sophie Amalie Corselitze som livgeding. Ved hendes død i 1685 blev gården atter almindelig krongods. I en lang årrække blev gården bortforpagtet, indtil kongen i 1718-19 udlagde krongodset på Falster og herunder Corselitze til ryttergods. Ryttergods var krongods, der skulle forsørge hærens rytterregimenter. Corselitze skulle imidlertid ikke huse nogen ryttere, men blot levere hø og græsning til rytterhestene.
J. F. Classen erhverver Corselitze
I 1766 blev Corselitze sammen med herregården Karlsfelt sat på auktion, da den danske konge solgte ryttergodset på Falster for at skaffe sig midler. Køberen var prins Carl af Hessen, der allerede i 1768 solgte gårdene videre til Johan Frederik Classen. Classen var en energisk leder af kanonstøberiet og krudtværket i Frederiksværk, men også som godsejer udviste han stor dygtighed og udvidede bl.a. gårdens fæstegods betragteligt.
Johan Frederik Classen var som godsejer meget optaget af spørgsmålet vedrørende landbo reformerne. Selv om han var stærkt interesseret i forbedringer af skolevæsenet og i fattigplejen, så forløb fastsættelsen af hoveriet – dvs. bøndernes pligtarbejde – og landsbyfællesskabets ophævelse ikke uden stridigheder med bønderne. I sit testamente bestemte han dog, at bønderne efter hans død skulle gives arvefæste, og at hoveriet skulle fastsættes til bøndernes fordel. I 1850-55 blev hoveriet endeligt afskaffet på Corselitze.
Ved Classens død i 1792 indgik Corselitze i Det Classenske Fideicommis. Denne fond blev stiftet samme år, og fonden overtog dermed hans formue og godser. Ved at overgå til et fideicommis blev godsets formue båndlagt, og gården kunne dermed hverken sælges eller pantsættes. Renterne af formuen skulle bruges til fondens formål, som for Det Classenske Fideicommis var at danne nyttige mennesker til statens bedste, at understøtte vindskibelighed og arbejdsomhed samt at hjælpe og lindre fattigdom og elendighed.
