Det Classenske Fideicommis, oprettet i 1792, var i 150 år udgiver af Bibliotek for Læger og har siden 1825 desuden uddelt legater til fremme af lægevidenskaben.
Fideicommiset fejrer i år 225 års jubilæum og i den anledning gives her en oversigt over Fideicommisets oprindelse og virke for lægestanden.
Umiddelbart efter J. F. Classens død i 1792 blev der i følge en bestemmelse i testamentet oprettet en stiftelse, Det Classenske Fideicommis, hvorfra overskuddet skulle anvendes til velgørende formål.
Som følge heraf blev der bl.a. oprettet legater til fordel for skoler og stiftelser samt til bønderne på hans godser, og der var en bestemmelse om oprettelse af en agerbrugsskole: Den senere Næsgård Agerbrugsskole ved Stubbekøbing.
Hvad angår sundhedsvæsnet, blev dette betænkt med en mindre årlig sum på 3000 R.dlr. til drift af fem sygestuer på det Kgl. Frederiks Hospital i Bredgade, og endvidere blev 1000 R.dlr. årligt doneret til Hospitalet for ulykkelige børns frelse (senere Den kgl. Fødselsstiftelse).
Dette sidste var nyligt stiftet af dronning Juliane Marie og havde bl.a. afløst den såkaldte Fødselskasse i Amaliegade, indført af Johann Fr. Struensee (1737-72), hvor nyfødte børn kunne afleveres anonymt gennem en låge indtil det bagved liggende jordemoderhus. Som med så mange andre af Struenses gode initiativer blev kassen lukket få år efter hans henrettelse, med den begrundelse at den fremmede liderlighed og frækhed.
Det Classenske Litteraturselskab for Læger
I 1807 indgav således fem ansete københavnske læger en “forestilling” til Fideicommisets direktion om bistand til oprettelse af et “Litteraturselskab for Læger”. Forestillingen vandt bifald, og man bevilgede 200 R.dlr. årligt til indkøb af medicinske fagskrifter.
Medlemmerne af selskabet stiftede derefter en ny sammenslutning hvis officielle navn blev “Det Classenske Litteraturselskab for Læger”, og dets love blev indledt med en højstemt dedikation til Peter Hersleb Classen som “Videnskabernes nidkjære Befordrer, Agerdyrkningens ivrige Forfremmer, den lidende Menneskeheds goddædige Ven og Det Classenske Litteraturselskabs kraftige Beskytter”.
Selskabet havde to formål: “At forskaffe sig medicinsk chirurgisk Litteratur og at udbrede den i Fædrendelandet udover hvad der allerede befandt sig i det Classenske Bibliotek”.
For ligeledes at delagtiggøre provinsens Læger i dette oplysningsarbejde udsendte man et tidsskrift : Bibliotek for Læger, første gang i 1809 og indledningsvist med tre hæfter årligt.
De næste bind kom i 1810, 1811 og 1813, herefter lidt mere uregelmæssigt. Fra 1826 var der i midlertid allerede næsten 200 subskribenter, og få år senere udkom tidsskriftet så med 12 numre årligt. Støttet af Fideicommiset, voksede også selve biblioteket til mere end 2.000 bind.
Oprindeligt havde Lægebiblioteket til huse i Det Classenske Biblioteks læsestue i Amaliegade, hvortil der var adgang to timer hver onsdag. I 1838 anmodede Litteraturselskabet derfor om tilladelse til at flytte bogsamlingen til Det Kirurgiske Akademi i Bredgade. Dette accepterede Fideicommisets Direktion, men betingede sig at bøgerne fortsat var Fideicommisets ejendom, og at nye bøger skulle have dettes stempel. Blot få år senere blev hele samlingen dog overdraget som gave til Universitetsbiblioteket og hensat på Trinitatis kirkeloft sammen med bibliotekets øvrige samling.
Litteraturselskabet fortsatte med at cirkulere tidsskrifter blandt sine medlemmer og udgive Månedskrift for Læger med støtte fra Fideicommiset. Først i 1908 opgav Litteraturselskabet selv at varetage redaktionen af Månedskriftet og overlod dette til en gruppe af overlæger.
Senere blev økonomien for tidsskriftet tiltagende anstrengt og for at undgå lukning blev Bibliotek for Læger fra 1955 overdraget til den almindelige Danske Lægeforening på initiativ af professorerne Peter Bonnevie og Mogens Fog.
Tidsskriftet er nu verdens ældste endnu eksisterende lægetidsskrift og publicerer i dag især artikler om medicinens historie, kultur, filosofi og metode. Litteraturselskabet blev først opløst i 1968, efter at Fideicommiset indløste en del af selskabets gæld til Munksgaards Boghandel.
Anden støtte til læger
Som en erstatning for den tidligere støtte besluttede bestyrelsen for Fideicommiset i 1971 at oprette et boglegat for yngre læger: Det Classenske Fideicommis’s boglegat, der årligt 11. februar skulle uddeles til to yngre videnskabeligt arbejdende læger, der endnu ikke havde forsvaret deres disputats. Tildelingen varetoges af en bestyrelse, der skulle bestå af to af Rigshospitalets professorer og formanden for Det Classenske Fideicommis’s bestyrelse.
I forbindelse med Fideicommisets 200 års jubilæum i 1991, blev det besluttet at erstatte boglegatet med to legater på ialt 500.000 kr. betitlet Det Classenske Fideicommis’ Jubilæumsfond til fordel for læger. Det ene skulle afløse boglegatet, det andet skulle anvendes til et rejselegat til en læge indenfor hospitalsvæsnet med henblik på i udlandet at erhverve kendskab til f.eks. nye operationsmetoder og lign., som man endnu ikke var fortrolig med her i landet.
Ved siden af disse legater eksisterede der et legat på oprindelig 400 R.dlr. i henhold til Peter Hersleb Classens testamente. Han var i 1825 død barnløs og havde overdraget sin formue til Fideicommiset, men havde herudover bestemt, at der skulle uddeles et legat på 400 R.dlr. til et “dueligt subjekt” under det Kirurgiske akademi til anvendelse som rejsestipendium.
Legatet blev nogenlunde regelmæssigt udbetalt til 1967-68. Herefter blev det opført på en konto for indestående legater og blev siden uddelt med nogle års mellemrum, når legatets renteafkast havde nået en passende størrelse.
I 2014 var Jubilæumsfondens kapital opbrugt og Bestyrelsen for Fideicommiset besluttede derfor i samråd med bestyrelsen for Legatet i stedet at styrke Peter Hersleb Classens rejselegat med en ny bevilling fra Fideicommiset.
Det nye legat: Gehejmeråd P. Hersleb Classens Rejsestipendium for Læger er tilført 100.000 kr. årligt til uddeling som 2-4 rejselegater til yngre medicinske kandidater, som har vist videnskabelige evner, men endnu ikke erhvervet doktorgrad, eller til læger inden for hospitalsvæsnet med henblik på i udlandet at erhverve kendskab til f. eks. nye operationsmetoder og lignende, som man endnu ikke er fortrolig med her i landet.
Legaterne uddeles ved en sammenkomst med legatbestyrelsen 24. marts (Johan Fr. Classens dødsdag). Legatbestyrelsens formand er uændret en professor eller overlæge på Rigshospitalet.
En meget lang række læger har således igennem 225 år haft glæde og nytte af brødrene Classens testamentariske bestemmelser til fordel for lægevidenskabens fremme. Fideicommisets ledelse har gennem årene formået at tilpasse og ajourføre legaternes størrelse og anvendelse, så de ikke blot er blevet anakronistiske petitesser, men fortsat kan bidrage til videnskabelige og faglige fremskridt. Det store antal ansøgninger, der årligt indsendes med henblik på støtte, bevidner, at der fortsat er behov for rejselegater af denne art.
Artiklen om “Bibliotek for Læger og Lægelegater” er forfattet af:
Peter Skinhøj, professor, dr. med.
Peter Iversen, professor, overlæge.
Jens Hillingsø, lektor, overlæge, Ph.D.
Jon Stokholm, højesteretsdommer, cand.jur.
