Erindringsglimt skruer tiden næsten 100 år tilbage

Vi har modtaget et erindringsglimt fra Karin Hinskjold, hvis bedsteforældre boede i Hegnsmandens Hus fra 1917-1956 og drev Generalens Lysthus som et traktørsted frem til 1956. Hegnsmandens Hus ligger mellem skovkanten og stranden ca. 1 km syd for lysthuset.

Karin Hinskjold skriver:

Tromnæs var et helt specielt sted at være barn og for min mormor og morfar var det simpelt hen en perle. De elskede at være der og virke der. Morfar trivedes i skoven og var fortrolig med det hele. Når han, som jeg skrev, havde kørt kævler til Hesnæs, gjorde han ofte det på hjemvejen, at han gik nede ved stranden på de steder, hvor vejen går tæt på stranden, og så gik hestene oppe på vejen. Hestene kendte vejen hjem, og det var et stort fortrolighedsforhold mellem morfar og hestene. Der var jo heller ikke megen trafik på vejene dengang.

Tromnæs var jo “langt ude”, især når man ingen bil havde, så når posten kom fik han altid kaffe og en snak, og søndagene med gæster var min mormors glade dage, og hun kom altid i snak med alle gæsterne. Hun havde en helt særlig evne til det.

Mormor og morfar var meget afholdte, og da de stoppede ved Tromnæs, var det gæsterne, der arrangerede en stor afskedsfest for dem i Egebjerg Forsamlingshus. Deltagerne skulle selv betale for deres mad og drikke, og der var vist omkring 200 deltagere til den fest.

Hegnsmandens Hus

Hegnsmandens Hus anno 2017. Huset er lejet ud som fritidsbolig til københavnere med tilknytning til Lolland-Falster.

I bogen “Sønder Alslev og omegn i fortid og nutid” refererer Ketty Lykke Jensen og Jytte Matthiesen til en beretning fra Eli Marie Sørensen, der er Karin Hinskjolds mor:

Mine forældre Jenny og Hans Frederik Andersen blev opfordret til at søge stillingen ved Tromnæs af skovrider Nellemann, Hesnæs, henholdsvis som hegnsmand og restauratør af lysthuset, og i 1917 flyttede de til Tromnæs. De  boede der i 39 år frem til 1956.

Lysthuset består i dag kun af “salen” og en veranda, der vender ud mod vandet. Men da far og mor havde stedet, var der også et køkken tilbygget med en lille bitte kælder, som man kunne komme ned i ved at kravle ind under et køkkenbord, og så ned ad en lille trappe.