Borgmester John Brædder kom til folkefest på jubilæumsdagen og overrakte kommunens jubilæumsgave til bestyrelsesformand Jon Stokholm, mens dagens frue og herre på godset så til.
– Vores mål var 2.000 besøgende, og vi nåede det, fortæller formanden for Skovbrugsmagasinet Thyge Andersen, der sammen med godsforvalter Poul Schreiner Hansen var arrangør af Det Classenske Fideicommis’ 225 års folkefest.
– Ikke mindst var det herligt, at Hovedbygningen havde et rekordhøjt besøg på 687 betalende gæster, hvor indtægten går ubeskåret til Støtteforeningen for Svanevig Hospice.
Solen gjorde sit til, at der overalt var varme og hygge og masser af oplevelser hele tiden. Et stort antal frivillige hjælpere hjalp til både i hovedbygningen og ude ved de forskellige tilbud.
Tænk at møde generalmajor Classen og frue på egen hånd, først på hovedtrappen, hvor jagthornsblæsere, bestyrelsesformand og borgmester klarede de indledende manøvre, og senere ude blandt folket.
Masser af stemning og oplevelser
Den store røde lade, der skulle have været anvendt, hvis det var dårligt vejr, kom slet ikke i brug. Unge Ida-Marie Koborg underholdt som den første på friluftsscenen med klare guitartoner og med en overbevisende sangstemme med sine egne sange.
Derefter gik det helt galt med lyden, skovhuggerne fik det til at gjalde mellem de gamle bygninger. Professionel underholdning med konkurrencer, der begejstrede publikum.
Poul Schreiner og formanden for Maglebrænde Folkedansere var først ude og prøve om plænen foran Hovedbygningen kunne bære efter nattens regn, det kunne den heldigvis. Folkedansere og Grønne Spillemænd tager sig nu engang bedst ud i naturen.
Inger-Marie fra Dræsinebanden var nostalgi for mange af de besøgende. Guldborgsund Musikskoles Drumline er bare gode, man begejstres gang på gang, og rives med i en række af trommehvirvler.
Navnlig de små børn og deres forældre var oppe på mærkerne, da Kalle fra Ramasjang underholdt, her var der både vrikken med numsen, råb og klappen med klør fem.
Ind imellem alle disse ”støjende” arrangementer var der mulighed for køre med hestevogn i skoven, besøge Skovbrugsmagasinet og den gamle Herregårdssmedje, deltage i orkidétur i skoven, rundvisning i parken, eller høre foredrag om J. F .Classen.
Og så var der lige det med historien om Corselitze og Horreby Lyng. Lyngen blev aldrig en guldgrube for Corselitze, det er svært at lave tørv, og dette måtte også borgmester John Brædder sande midt i æltetørven.
